Pigen uden navn

Jeg var heldig nok til at låne et eksemplar af Christina Baker Klines bog “Pigen uden navn”.

Bogen har lagt på New York Times bestsellerliste i lang tid. I januar udkom den endelig på dansk. Og hurra for det, for det er en FANTASTISK bog!

Bogen er en historisk roman, baseret på virkelige hændelser i USA, hvor man i starten af 1900-tallet sendte tusindvis af forældreløse børn på tog mod det midtvestlige USA hvor familier stod klar til at tage imod disse børn. Man håbede at disse familier ville adoptere disse børn og give dem et godt hjem og en bedre fremtid. Man kaldte dem “togbørn”.

Den ene hovedperson Vivian, 91,  var et af disse børn. Efter hendes irske immigrantforældre døde blev hun sendt med et sådan tog fra New York. Hendes oplevelser og liv afsløres løbende gennem bogen som flashbacks.

Den anden hovedperson Molly, 16, er også forældreløs og bor hos en plejefamilie i nærheden af Vivian. Molly hjælper som en del af sin samfundstjeneste, Vivian med at rydde op på dennes loft. Her finder disse to kvinder, at på trods af den store aldersforskel, at de har mere til fælles end de regnede med.

Det er tydeligt at forfatteren har gjort et stort research arbejde om emnet, og i slutningen af bogen er der da også flere sider dedikeret til emnet og en udførlig kildeliste.

Historien er velskrevet og meget gribende – jeg kneb da et par tårer . Er man til historiske romaner med gribende karakterer, så kan denne absolut anbefales!

Jeg giver den 5 ud af 5 hjerter ♥♥♥♥♥

(Ingrid)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s