Den usynlige mand fra Salem

Jeg har læst en ny krimi. Metha anbefalede mig at læse den, og det har jeg ikke fortrudt!

Bogen hedder “Den usynlige mand fra Salem” og er skrevet af Christoffer Carlsson, han vandt endda prisen, Årets bedste kriminalroman i Sverige, for den, hvilket for mig ikke siger så lidt. Jeg havde høje forventninger, og de blev indfriet.

På bagsiden af bogen er et citat fra Aftonbladet, der lyder således: “Det her er ikke blot en i mængden af nye svenske krimiserier, men en original hybridmellem en dannelseshistorie og en spændningsroman”. 

Dette citat beskriver bogen spot-on for mig. Dette er ikke “bare” en krimi, det er en utrolig velskrevet bog som fortæller hvor dybt ens barndom kan afsætte spor i en person. Hvordan oplevelser, miljø og ens handlinger som ung kan følge dig resten af livet.

Hovedpersonen er Leo, suspenderet politimand fra stockholms politi og opvokset i den belastede forstad Salem. Bogen begynder da et mord finder sted i Leos opgang. Som politimand kan han ikke bare holde sig væk, og han får snart fornemmelsen af at dette mord ikke bare er et tilfældigt mord på en ung kvinde. Han bliver hurtigt blandet ind i sagen, især da hans fingeraftryk findes på det smykke den unge kvinde holder i hånden. Et smykke han ikke har rørt i mange mange år, men han kender ikke den unge kvinde. Men han kendte hende som ejede smykket for så mange år siden, og hun er død for længst.

Sidenhen kommer flashbacks til hans ungdom i Salem, om hans venner og miljøet. Senere dukker får læseren en slags breve fra morderen, skrevet i kursiv så man kan skelne.

Hvem morderen er, vil jeg ikke afsløre. Jeg kan dog sige, at det ikke kommer som en overraskelse. Det er ikke den slags krimi, det er mere en “find ud af hvorfor morderen gjorde det”-slags krimi. Mere psykologisk i det. Og det er pokkers interessant.

♥♥♥♥ den får 4 ud af 5 hjerter fra mig af samt en varm anbefaling.

(Ingrid)

http://www.bog-ide.dk/krimi-og-spaending/christoffer-carlsson/den-usynlige-mand-fra-salem/p-357812/#!357813

Advertisement

Dette er ikke en beautyblog….men

Den anden dag læste jeg en posts på en beautyblog, hvor vedkommende, ikke beklagede sig, men nærmere ærgrede sig over at mange, både på blogs men også instagram anbefalede produkter, unden at lave en ordentlig test af det. Tænkte en del over hvad hun skrev, for det gav god mening for mig. Det er da super ærgerligt som en seriøs beautyblogger, som tager sig tid til at teste, læse ingredienslister mm. at andre synes at tage den nemme løsning og bare poste et billede og sige “køb den her”.

Derfor vil jeg også godt understrege, at selv hudpleje interesserer mig, og kan komme op fra tid til anden på bloggen, så er jeg ikke professionel, og kan kun sige hvad virker for mig.

Jeg læser mange beautyblogs selv, læser tips og tricks fra andre, men har nogle favoritter hvis råd jeg tager seriøst. Dem vil jeg anbefale hvis du virkelig vil vide mere, de her damer kan deres kram. Jeg vil nævne:

Pudderdåserne.dk

Ilovebeauty.dk

Beautyspace.dk (og læs da lige Anettes fantastiske bog om hudpleje “Sådan får du superhud)

Carolinehirons.com